Mit navn er Charlotte Kim Stisen, og jeg er født i 1971.


Jeg er opvokset på Christianshavn i København og havde ingen tanker om, at jeg nogen sinde skulle bo andre steder end i København. Jeg trivedes i det pulserende liv med mangfoldighed, butikker, restauranter med mad fra det meste af verden og kulturelle tilbud, der blot stod i kø for at blive brugt.

 Indtil jeg en dag fik nok. Nok af støj, larm og uro fra det pulserende liv, som jeg betragtede mig som en helt naturlig del af. Så jeg flyttede til Nykøbing Falster. Væk fra min familie, mine venner, mit job og alt det velkendte. Halvanden times kørsel væk fra København, åbnede der sig en ny verden af mælkeærter og rysteribs krydret med den umiskendelige, tunge duft fra sukkerfabrikkens dampende skorstene, når roerne blev forarbejdet til sukker.


Jeg flyttede til Falster i 2005. Og det er en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv. Jeg faldt til ro, og jeg fik ro. Det gik op for mig, at den konstante støj, der er alle steder i København - også uden for ens egen hoveddør - i den grad stressede mig. Og jeg opdagede, hvor meget stilhed betyder for mit velbefindende.

I 2018 flyttede jeg fra Falster til Øster Ulslev på Lolland. Langt ud på landet, hvor markerne er flere end menneskene, og hvor dådyr, harer, ræve og fasaner er et dagligt syn. Jeg nyder at sidde i haven og høre vinden, der suser i træerne. Og jeg nyder at se årstiderne, der skifter. Det giver mig sindsro, og det er livskvalitet på et virkelig højt plan.


Netop den sindsro har givet mig energi til - ikke blot at tænke på - men også gøre noget ved, min livssituation.

Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil hjælpe andre mennesker. Jeg har arbejdet i hjemmeplejen, som omsorgsmedhjælper for mennesker med en udviklingshæmning og som handicaphjælper. Selvom jeg har været rigtig god til det arbejde og det har betydet meget for mig, netop fordi jeg her kunne hjælpe andre mennesker, så har jeg alligevel ikke haft følelsen af, at jeg var havnet på den rigtige hylde.


Jeg forstod det ikke, før der var en, der sagde til mig, at selvom jeg var god til det, jeg gjorde, så var det ikke sikkert, det var det rigtige for mig.

Da jeg først forstod, hvad de ord betød, besluttede jeg mig for at undersøge det emne nærmere: Selvudvikling.


Selvudvikling er en proces. En proces, der tager tid. For processen handler om at ændre den måde, du tænker på. og det handler om, at du bryder dine vaner og handlemønstre. Og det kræver hårdt arbejde. Det er måske et helt livs vaner og mønstre, du skal i gang med at revidere. Vaner og mønstre, som ikke engang er dine egne, men som du har fået fra dine forældre, og som du er overbevist om, er din virkelighed og den eneste rigtige. 


Jeg er fx vokset op med den tro, at det eneste rigtige var at få en uddannelse og finde et fast job som lønmodtager. Så I mange år har jeg gået på arbejdet og glædet mig til weekenden; de to dage, hvor jeg ikke skulle på arbejde. Ikke fordi jeg ikke var glad for det arbejde, jeg havde. Men fordi jeg ubevidst altid har kunne mærke, at det ikke var det arbejde, der virkelig gav mening for mig.


Jeg er fast besluttet på, at give mit liv mening og gøre det, jeg allerhelst vil; nemlig at hjælpe dig til at hjælpe dig selv!


Funch & Stisen I/S  -  All rights reserved 2020  -  CVR. 4176 2594